Verden

Verdensudformninger

• Spredte biomer

  Alle slags land tæt sammen, små have imellem. · 0–120 km

  Landmasser på omkring 120 km med biomerne tæt på hinanden: enhver slags land er kun en kort tur væk.

• Kæmpekontinenter

  Nogle få enorme kontinenter mellem oceaner: rejs for at finde alle ressourcer. · 1000–3000 km

  Nogle få kæmpekontinenter på 1.000 til 3.000 km mellem rigtige oceaner: lange rejser, klimaer langt fra hinanden.

Grotter

Grotter fylder et bånd på 200 m under jorden, aldrig i grundfjeldet, og holder 2 m sten mellem sig og alt vand eller al lava. Lukkede grotter beholder omkring 3 m sten over sig; indgange og kløfter åbner sig mod overfladen.

• Bugtede tunneler

  2–9 m bred

  Lange bugtede tunneler med flade gulve, forgreninger, rum ved krydsene, indgange fra jorden og kløfter: rygraden i ethvert grottenetværk.

• Runde rør

  2,5–4 m bred

  Runde rør, der snor sig i alle vinkler: rampene og skakterne mellem et netværks etager.

• Kaverner

  10–60 m bred · 45 til 95 m dybt

  Sjældne store haller med fladt gulv, kuppelformede lofter og stensøjler.

Træer

• Eg

  14–23 m højt, krone 11 m

  Tempereret løvtræ med en kraftig stamme og en bred, afrundet krone båret af nogle få store, knortede grene. Almindelig i skove og på sletter.

• Mægtig eg

  17–31 m højt, krone 16 m

  Kolossal gammel eg: en stamme på to til tre meter i tykkelse, der udvider sig over sine rødder, enorme næsten vandrette grene, der bugter sig og så stiger mod en krone på tredive meter i bredden. Sjælden, står alene på sletter og enge.

• Birk

  12–21 m højt, krone 6,5 m

  Tynd hvid stamme, nogle gange med to eller tre skud, let og luftig krone med hængende kviste. Birkeskove og skovbryn.

• Ahorn

  12–19 m højt, krone 8,5 m

  Tæt, rund krone med orange og røde blade. Efterårsskove.

• Kirsebærtræ

  7–13 m højt, krone 9,5 m

  Lille træ med en mørk, snoet stamme og en bred, flad krone dækket af lyserøde blomster. Kirsebærlunde.

• Gran

  15–31 m højt, krone 6,5 m

  Ret, kegleformet nåletræ, etager af grene, der hænger ned og så løfter spidsen. Taiga og bjerge.

• Rødtræ

  50–81 m højt, krone 10 m

  Kæmpe på tres meter og mere: en rød stamme på tre til fire meter i tykkelse, furet ved roden, bar over mere end halvdelen af sin højde, en smal krone helt øverst. Gamle taigaskove.

• Fyrretræ

  18–29 m højt, krone 9 m

  Lang, bar, let bugtet stamme, nogle få opadgående grene, der bærer en uregelmæssig paraplyformet krone. Nåleskove og bakker.

• Akacie

  8–13 m højt, krone 10 m

  Kort stamme, der deler sig i skrå grene, en flad paraplyformet krone, tynd og bred. Savanne.

• Baobab

  12–19 m højt, krone 9 m

  Enorm flaskeformet stamme, korte, tykke, knortede grene, der stråler ud fra toppen, spredt løv. Savanne.

• Kæmpekapok

  40–56 m højt, krone 16 m

  Fremstikkende træ på fyrre til femoghalvtreds meter: vingede brætrødder ved roden, bar stamme, en enorm fladtrykt krone, hvorfra slyngplanter hænger ned. Jungle.

• Jungletræ

  15–26 m højt, krone 9,5 m

  Træ i kronetaget med tæt løv og hængende slyngplanter, nogle gange med to stammer. Jungle.

• Palme

  8–17 m højt, krone 9,5 m

  Slank, buet stamme, en krone af buede, hængende palmeblade omkring nogle få kokosnødder. Strande og varme kyster.

• Grædepil

  10–16 m højt, krone 10 m

  Kort, tyk stamme, en bred krone, hvorfra lange gardiner af løv falder ned. Vandkanter og sumpe.

• Mangrovetræ

  8–13 m højt, krone 8 m

  Stamme båret af buede stylterødder, der dykker ned i mudder og vand, tæt krone. Mangrover.

• Dødt træ

  6–15 m højt, krone 7 m

  Nøgen, død stamme med knækkede grene, uden et eneste blad. Sumpe, tørre savanner og badlands.

• Saguaro-kaktus

  3–8,5 m højt, krone 3 m

  Grøn søjle på tre til otte meter med op til fire oprejste arme. Ørkener.

• Kæmpesvamp

  6–15 m højt, krone 8 m

  Thick, pale stalk under a wide, domed, spotted cap, glows under the cap. Mushroom lands.

• Busk

  1–2,75 m højt, krone 2,5 m

  Busk på en til to meter, nogle få korte stængler under busket løv, nogle gange blomstrende. Overalt hvor træer gror.

Verdener

Verdenen i tal