Rejs til Månen

Hvordan kommer jeg til Månen?

Månen er en ægte verden, du kan lande på, med sit eget terræn, gemt ligesom Jordens. Du rejser dertil med raket; autopiloten flyver hele turen. Månens radius er 273 km, en fjerdedel af Jordens 1000 km.

• 1,62 m/s²Månens tyngdekraft (0,165 g)
• 273 kmMånens radius
• 4,2 km/sJorden til lavt kredsløb
• 3,4 km/sMånens overflade tilbage til Jorden

1. 1

   Byg en raket med nok delta-v

   To tanke rækker til en månelanding; fire tanke giver tur-retur. Metantanke giver omkring 7,0 og 8,3 km/s. Tag ekstra dewarer med i et lastmodul, hvis du vil tanke op deroppe.

2. 2

   Vælg destinationen

   Tryk på N i cockpittet og vælg Månen, eller vælg et landingspunkt på kortet: det viser ruten og om din raket kan klare den.

3. 3

   Tænd motoren

   Space, derefter P for autopiloten. Den stiger op, når kredsløb, brænder mod Månen, retter kursen, går i månekredsløb og lander. Tidsspoling fremskynder rejsen af sig selv.

4. 4

   Land

   Raketten driver mod det valgte punkt og svæver 20 m over det, før den lander. Hvis den ankommer for langt væk (mere end 6 km på Månen), lander den så tæt på, som den kan, og siger det.

5. 5

   Tag hjem

   Gå ombord, vælg Tilbage til Jorden, tænd motoren. Raketten passerer 100 km over Jorden og bremser først ind i lavt kredsløb, fordi en direkte indflyvning ved 4,4 km/s ville brænde næsekeglen af.

Hvordan ser Månen ud?

• Sort himmel og intet vejr: ingen luft, ingen regn, stjernerne i dagslys. Jorden hænger stille på himlen (Månen viser den altid samme side) og gennemgår sine faser. Lyde når dig dæmpet, gennem dragten.
• Lav tyngdekraft: 1,62 m/s², seks gange svagere end på Jorden. Du hopper meget højere og falder langsommere.
• Støvørkener og højland: mørke månehave med bølgede mønstre i regolit, lyse højland af anortosit og labyrinter af kløfter, 4 til 9 m brede og op til 32 m dybe.
• Kratere i alle størrelser, fra nogle få meter til kraterverdener på 28 til 60 km i bredden med terrasserede vægge og en ring af tinder.
• Indre verdener i bunden af de store kratere: en sølvskov, en have af lanterntræer med krystalfrugter, krystallunde og isfelter, med månemos og stjernebregner.
• Under jorden: hvælvede haller under de indre verdener, skakte fra kraterbunde, sprækker og lavarør.

Er der liv på Månen?

• Perleving: den gigantiske fugl, der svæver over kraterne. Tæm den med stjernebregner (omkring otte), læg en himmelsadel på den, og den flyver dig overalt: Space to gange for at lette. Tag den med tilbage til Jorden med raket, i snor, for mærket Hjemkomst.
• Støvryg: en græsser med skal, der går i flok. Saksen giver dens støvfilt (raketpolstring), og den fælder helium-3 hvert 6. til 9. minut; opdræt den med månemos.
• Geodesnegl: æder krystal og efterlader kvarts hvert 5. til 8. minut, silicium uden bjerge. Et gitter under indhegningen samler det, de taber.
• Støvsvælg: fjendtlig, den svømmer i regolitten og bryder ud under støvrygge og spillere. Dens plader halverer skaldelene på et cockpit eller en næsekegle.

Hvad er der at finde og lave på Månen?

• Malme: titanium kun 2 til 60 m nede (på Jorden 90 til 200 m), ilmenit under måneshavene, meteorjern under kratervægge, bauxit og anortosit i højlandet, kobber i labyrintvægge, kvarts og ædelsten i krystallunde, helium-3, og is i mængder nær polerne. Hver slags har også kæmpeforekomster.
• I ovnen: ilmenit giver 2 titanium for halvt så meget kul, meteorjern giver 2 stål uden kul, anortosit (på et strømførende kabel) 2 aluminium, regolit 32 glas. Helium-3 brænder fire gange længere end kul.
• Byg: månetræ giver planker, døre og møbler; betonblanderen laver beton af regolit og vand.
• En månebase, der selv laver sine drivmidler, sit aluminium og sine varmeskjolde, er et mål på fremskridtsvejen.

Opdateret 2026-10-22